Crash-kursus i hjernen – for dig, der har brug for en forklaring på de fine ord, som alle de kloge strør om sig, når de snakker om hjernen

Synes du, at der er meget snak om hjernen og dens spilleregler? Hører du ord som “reptilhjernen” og “nedlukkede frontallapper” strøet ud i samtaler om alting fra børneopdragelse over stresshåndtering til god ledelse? Undrer du dig over, hvad de snakker om? Så får du hjælp her.

I denne blog giver jeg dig et crash-kursus i hjernens opbygning. Så hæng på, selv om det bliver lidt nørdet – det er faktisk usandsynligt vigtig viden, hvis du vil blive klogere på interaktion mellem mennesker. Og ikke mindst på dig selv, dine tanker og din adfærd.

Den menneskelige hjerne er en lappeløsning

Den menneskelige hjerne er en anordning, der er blevet til via tilbygninger til den oprindelige hjerne.

Det er egentlig smart nok – bortset fra, at man ikke lige vidste, da man byggede de oprindelige kamre, at man burde have indbygget et kommunikationssystem mellem det oprindelige fundament og tilbygningerne.

De inderste hjerner har derfor ikke fået noget sprog, og har derfor ikke altid så nemt ved at få skabt bevidsthed omkring det, de laver.

De har så andre snedige metoder, men dem skal man vælge at kaste sin bevidste hjernes opmærksomhed på for at opdage.

Her får du en kort intro til, hvad vores hjernes ”lappeløsninger” består af.

.

Reptilhjernen

Reptilhjernen er vores inderste ældste hjernedel. Den styrer vores overlevelse.

Den har sin helt egen vurdering af, hvornår noget er fredeligt, og hvornår noget er farligt: Fred er, når alt er kendt og genkendeligt. Fare er, når noget er nyt og ukendt. Regn selv ud, hvor tit det ene og det andet sker for dig på jobbet og sammen med andre mennesker.

Reptilhjernen har intet sprog, men den giver signal til en række centre, der styrer din adfærd. Og den fungerer som oftest uden at give besked til din bevidste hjerne om, hvad den laver. Fx når du kører hjem fra jobbet i bil, og du ikke kan huske, hvordan du kom hjem, så er det din reptilhjerne, der har fået dig hjem – den var blevet trænet godt og kendte vejen.

Ved alvorlig fare reagerer du helt uden at tænke. Smart feature!

Den limbiske hjerne

Den limbiske hjerne styrer vores følelser

Den limbiske hjerne er den del af hjernen, der er bygget uden på reptilhjernen, styrer vores følelser. Den omsætter scanningerne fra reptilhjernen til noget, der får dig til at beslutte dig for at handle. Alle beslutninger er nemlig foretaget med baggrund i følelser.

Arhh, tænker du, sådan er det ikke. Jeg foretager tit meget rationelle beslutninger, hvor jeg har overvejet for og imod på baggrund af data og undersøgelser og analyser.

Hertil må jeg svare: Ja, det har du helt sikkert. Og nej, din endelige beslutning blev faktisk taget efter du havde lavet et tjek med dine følelser, om du var ok med at gå med lige dén beslutning. For ellers ville du have ladet være.

Den limbiske hjerne har, lige som reptilhjernen, ikke noget sprog, men den vil give dig den der fornemmelse af, hvad der er det rigtige at gøre. Et føletjek, som du ikke kan sætte ord på – og derfor ofte forklaret som ”mavefornemmelse”, ”kemi”, ”intuition” og lign.

Så når du tror, du føler med maven eller hjertet, så er det altså slet ikke dér,

Neocortex

Neocortex tror den styrer alt

Neocortex er den nyeste hjerne, den yderste lap. Eller lapper, faktisk. For det dækker faktisk fire sæt lapper, de mest omtalte heraf er frontallappen og tindingelapperne.

Neocortex er vores rationelle hjerne. Her sidder evnen til at tænke og reflek­tere, til at tænke i fortid, nutid og fremtid, og til at forstå komplekse sammenhænge og forholde os kritisk og kreativt til ting. I neocortex sidder også sproget.

Neocortex giver os evnen til at tænke over os selv, og har sproget til at beskrive det, og derfor bruger vi neocortex til at prøve at forklare, hvad det er de to andre hjerner får os til. Ingen bryder sig om tanken om at være styret af drifter eller følelser, vi forventes jo at være rationelle og fornuftige mennesker, og derfor bilder vi os selv ind, at det er det, vi er. But guess what? Det er vi ikke!

Og nu: Det store clou, der gør dig klogere end de fleste

Det er dine følelser, der styrer dine beslutninger – de kan bare ikke fortælle dig det

Forskere har igen og igen påvist, at det er følelserne, der styrer dine beslutninger. Du bruger bare neocortex til at efterrationalisere det for dig selv og omverdenen.

Så næste gang du skal til at tage en beslutning, og ønsker at tage en rationel, faktadrevet, informationsunderbygget beslutning, så skal du faktisk bede nogle andre stille dig nogle kritiske spørgsmål til din beslutning. Og når du mærker, at du bliver følelsesmæssigt berørt over at få udfordret den ene eller anden begrundelse, og virkeligt gerne vil trække mod den ene af tre muligheder, så skal du faktisk begynde at stille spørgsmål til, hvad det er, dine følelser fortæller dig. Og hvorfor de råber op. Gør du ikke det, så vil du enten ende med at ombestemme dig, ændre din beslutning senere, eller have det knapt så godt med den beslutning, du traf (eller flere af mulighederne).

Først når alle dine tre hjernelapper spiller sammen, vil du opleve at tage kongruente beslutninger, som føles både godt og motiverende at føre ud i livet.