Din hjerne gør dig ikke altid klogere

Din hjerne driller dig. Du ved det bare ikke. Altså lige indtil du ved det. Og det gør du, når du har læst dette.

Det kræver noget viden om, hvordan mennesker virker i al almindelighed, og derfor skriver jeg i dette blogindlæg om, hvordan du bliver snydt af din hjerne, når du skal vurdere andre mennesker – og hvordan det kan gøre dig dummere.

I dette blogindlæg giver jeg dig et af de råd fra den fra e-bog, jeg har skrevet: ”6 ting, du ikke vidste om at bruge dig selv bevidst og målrettet i relationer”. Bogen handler om at skabe bevidsthed om, hvordan du virker på andre mennesker, og kan bruge det til din fordel.

Din hjerne er ikke din bedste rådgiver

Når du har allermest brug for kloge input, vil din hjerne oftest dirigere dig mod det, du gerne vil høre – ikke det, du får mest ud af

Din hjerne er ikke altid din ven. Men den vil gerne være det, og derfor sørger den for, at du bliver peget i retninger, der ikke gør dig alt for følelsesmæssigt påvirket, hvis det er muligt. Det er ofte et ret smart træk, der får os til at føle os oven på og i kontrol, men specielt på de områder, hvor vi har allermest brug for at være analytiske, realistiske og nøgternt vurderende, er det ikke smart, at vores hjerne går uden om vores rationelle hjernekontrol og styrer med følelserne i stedet. Her får du et par tips til, hvordan du tager kontrollen tilbage.

Forskning viser, at når vi skal vælge at spørge en person til råds om vigtige ting, så vurderer vi ud fra TO kriterier:

1) Hvor kompetent tænker vi personen er

og

2) Hvor rar synes vi personen er

Det første er det, vi TROR, vi vælger ud fra. Det andet er det, der får vores krop til at flytte os hen hos den person, vi helst vil snakke med.

Ved du allerede lidt om, hvordan hjernen fungerer, så ved du, at det er reptilhjernen og den limbiske hjerne, der slår til igen! (giver dette ikke mening for dig, så læs blogindlægget: “Bliv dygtigere af at samarbejde med dem, du ikke kan lide”)

.

Vælger du ”Den kompetente idiot” eller ”Det elskelige fjols”?

Hvem går du til, når du skal have et virkeligt godt råd?

Hvis du mener, at du kan profilerer dig på din faglighed, og at det i sig selv afkræver respekt og beundring, at du kan vise andre, hvor kompetent og dygtig, du er, så må jeg skuffe dig. Du kan være nok så superdygtig inden for dit felt, men hvis der er andre, der er lige så dygtige som dig, men virker mere varme og ”likeable”, så vil de fleste mennesker foretrække dem frem for dig, og først spørge dig til råds, når de ikke kan finde andre at spørge.

Er du det modsatte: En person, der interesser dig for og gør utroligt meget for andre, men underspiller dine evner og kompetencer i hensynets navn, fordi du er bange for at komme til at virke arrogant, så har du et andet problem.

Hvis du tænker, at folk da godt ved, at du er dygtig, og de skal nok spørge, hvis de har brug for noget, så kan det godt være, at du har ret. For hvis det overvejende indtryk, du giver, er at du er sød og venlig (mere end du er fagligt dygtig), så vil de også fravælge dig i første omgang, lige som fyren, der er dygtig, men kold og arrogant. Ikke fordi du ikke er likeable, men fordi du er for sød.

At være “the go to-guy” handler altså om at finde en balance mellem at udvise varme og interesse, og samtidig signalere, at der er viden at komme efter, hvis de er interesserede.

Vi vælger ofte den mindst kompetente

Din hjerne er en doven gris. Den vil altid vælge den nemmeste løsning

Det interessante er, at hvis vi står over for valget mellem at skulle spørge ”Den kompetente idiot” og ”Det elskelige fjols”, så vil mange vælge den sidste – selv om de ikke betragter rådet nær så værdifuldt. Og som regel vil vi benægte, at det er den prioritering, vi foretager. Men det gør vi, hvis vi søger råd med autopiloten slået til. Altså din hjerne, der bare vil være din ven og derfor vælger den nemmeste løsning for dig.

Vi mennesker er indrettet således, at vores hjerne konstant vil få os til at søge mod det, der føles rart, og væk fra det, der føles dårligt. Og da det sker via reptilhjernen og den limbiske hjerne – de to dele af vores hjerne, der ikke har noget sprog – så sniger det sig under bevidsthedsradaren. Når vi oplever, at vi går efter vores ”mavefornemmelse”, så er det den limbiske hjernes sprog. Det er følelsernes sprog. Og følelser er ikke rationelle.

Hvilken kategori placerer dine kollegers hjerner dig i?

Så hvad kan du gøre for at teste, hvor du ligger på Varme-skalaen? Eller træne at skabe den oplevelse hos andre?

Du kan starte med at tænke over, hvor ofte du bliver spurgt til råds – og af hvem. Og så kan du spørge dem, du arbejder sammen med.

Du kan også begynde at lægge mærke til, hvem du selv spørger til råds – og hvorfor. Og så lige tage en afstikker til en ny person næste gang, du har brug for sparring, og er i gang med at tage en runde til ”The Usual Suspects”. Hvem plejer du IKKE at spørge? Hvad sker der, hvis du gør det nu?

Bemærk, at din hjerne, der sikkert har kørt på Vaneprogram 1 de sidste mange år, vil brokke sig lidt over at skulle noget nyt. ”Hvad har du gang i?”, vil den spørge. Og ”Er det nødvendigt? Du får jo gode svar fra dem, du plejer at spørge.” ”Ja, sandt”, kan du så svare. ”Men jeg får også kun de svar, jeg stort set allerede kender, og det gør mig jo ikke meget KLOGERE. Det udfordrer dig ikke, kære hjerne, og du trænger til at få noget motion. Så nu går vi derhen!”

Det bliver din hjerne muligvis en smule børnefornærmet over, og sætter sig hen og surmuler i et hjørne. Det betyder, at hvis du går mod en situation, hvor du får mest ud af at have alle sanser åbne, så bliver det lidt svært, hvis din hjerne har besluttet sig for at sidde med armene over kors og række tunge af dig. Du skal have den til at lege med. Det kan du gøre ved at ”preppe” den med en lille motivationstale. Fortæl din hjerne, at du er virkeligt spændt på at høre, hvad en person, du ikke kender så godt, har at sige. Måske også en lille smule nervøs – men det skal nok gå. Og det bliver godt at blive klogere. Det er altid godt.

Så go ahead! Udvælg din næste sparringpartner, tag din hjerne blidt om livet, og begynd allerede nu at glæde dig til at blive klogere!

God fornøjelse!