Hvilken kollega har du nydt at holde fri fra?
Provokerende spørgsmål?
Men jeg er sikker på, at du kan svare på det. Der er altid en, som vi har det sværere med end andre. Her får du en anvisning til, hvordan du kan blive dygtigere på jobbet ved at arbejde sammen med en irriterende kollega.
Der er bare nogen, som vi har sværere ved end andre. Sværere ved at samarbejde med, og sværere ved at forstå. ”Hvis han nu ikke var så dominerende, så ville det være meget nemmere at være i det team”, tænker du måske. Eller ”hvis hun nu ikke var så svær at få til at tage en beslutning om noget, så ville det være meget nemmere at komme videre”.
I denne blog vil jeg give dig en anvisning til, hvordan du kan blive dygtigere på jobbet ved at arbejde sammen med en irriterende kollega.
Jeg giver dig også historien om den misundelsesværdigt smukke og lækre Marianne, som jeg lærte noget af.
”Det ville være nemmere, hvis jeg ikke skulle arbejde sammen med ham…”
Faktisk er det ret irriterende, når mennesker er meget anderledes end dig, ikke? Fordi det bliver svært at arbejde sammen. Det er lige som om man ikke selv rigtigt kan komme til sin ret, og komme til at arbejde på den måde, som man synes er bedst
Men måske er det ikke kun DIG, der føler trang til at skifte ud på holdet en gang imellem. Måske er der også kolleger, der har det sådan med DIG…? Neeej, det kan man da ikke forestille sig. Eller kunne man….?
The people you like the least are the people you need the most
Sådan bruger du din irriterende kollega til selv at blive stjernespiller på dit hold
Hvabehar? Hvordan skulle det at have en irriterende kollega gøre DIG til en stjernespiller?
Jo, ser du. Det er faktisk sådan, at ingen af os KAN være gode til alting. Og sandsynligheden for, at din irriterende kollega besidder lige præcis de egenskaber, som du a) ikke har på Top 3-listen over DINE talenter, b) HAR i dig, men kollegaen tydeligvis er bedre til end dig, eller c) har fortalt dig selv ikke er pæn og passende adfærd.
Den sandsynlighed er ret stor.
Så hvis du kigger på din irriterende kollega, så kan du faktisk lære en del om dig selv. Og ved at lave den lille øvelse, jeg giver dig her i dag, så kan du blive en meget bedre udgave af dig selv. En mere bevidst udgave. Og med bevidsthed om sig selv følger naturligt en evne til at vurdere sin egen adfærd i forhold til samarbejdet med andre – ”nu jeg ved dette om mig selv, hvordan kan jeg så bruge det i vores samarbejde?”
Hvad du kan lære af lækre, irriterende Marianne?
Det er faktisk en cool kompetenceudvikling på et mere bevidst niveau end tidligere. Tænk at kunne bruge dine irriterende kolleger til at blive et mere kompetent menneske og bidragsyder til det fællesskab, du er en del af
P.S. Det gælder selvfølgelig også irriterende familiemedlemmer, ægtefæller og børn 😀
Min egen første oplevelse af en rigtigt irriterende person rækker tilbage til mine børns første år i skolen. Har du børn, så kender du følelsen af at blive en del af en forældregruppe, hvor der ALTID er (mindst) en mor eller far, der tiltrækker sig opmærksomhed på en måde, der irriterer dig. I mit tilfælde var det Marianne.
Marianne var ejer af et fitness-center, fitness- og danseinstruktør, og helt igennem lækker på den der superkvindelige måde. Hun så hamrende godt ud – flot makeup, stort krøllet blondt hår, rød læbestift og tøj, der altid sad godt og fremhævede alt det gode. Med andre ord: Hun var den type kvinde, som, når hun kommer ind i et rum, får alle mænd til at holde op med at tale og trække maven ind og skyde brystet frem. Og som får alle kvinderne til at tale sammen om hende ude i køkkenet. Nå ja, og så var hun også irriterende glad og overskudsagtig og smilende – og altid sød og rar og venlig.
Jeg havde nu et valg: Enten kunne jeg tilslutte mig koret i køkkenet og sladre fordomsfuldt om, hvor for meget hun var (og dermed fodre min egen fordomsfuldhed, der hellere ville tale hende ned end erkende, hvad det var hun triggede i mig, og forholde mig til mit eget shit indeni) eller… jeg kunne erkende, at hun irriterede mig, fordi hun mindede mig om min egen a), b) og c). a) Nej, jeg var bestemt ikke lige så fit og lige så smuk som hun var. b) Hun var tydeligvis langt bedre til at få opmærksomhed. c) Hun kunne tydeligvis også lide at få opmærksomheden – og så er man jo ikke en pæn pige, vel?
Jeg valgte at forholde mig til mit eget shit indeni og erkende, at hun triggede min misundelse (fordi hun var og kunne noget, jeg ikke var og kunne) og at hun også havde en adfærd, som jeg fordømte – bare fordi jeg ikke var som hende. Men hvad nu, hvis jeg pakkede den indre fordømmende stemme ned i en lydtæt boks og forholdt mig objektivt observerende til, hvad hun gjorde? Hvad nu, hvis hun havde været min veninde, ville jeg så have set på hende med de samme øjne? Hvad ville der ske, hvis JEG gjorde det samme som hende?
Jeg tog beslutningen at prøve det af! Jeg ville lære Marianne at kende. Og jeg ville anerkende, at hendes adfærd (som var at ryge og drikke vin sammen med mændene, aldrig udfylde køkkenrollen, som mange af de andre mødre tog) højnede humøret i betragtelig grad. Marianne var et livstykke, hun talte meget, grinede højt – og skabte liv og humør der, hvor hun var. Et bidrag til forældrefester, som mange andre mødre (og fædre) ikke kunne på samme måde. Men de gjorde så mange andre gode ting.
Da jeg begyndte at se på Marianne og hendes måde at være på, så blev det langt nemmere at være positiv over for hendes adfærd og påskønne, hvad det gjorde for stemningen. Så pyt med, at jeg aldrig ville blive lige så køn og lækker som hende. Hun kunne jo ikke gøre for, at hun var skabt lækkert og med et kæmpe smittende smil. Hvorfor ikke bare nyde hendes evne til at skabe godt humør, i stedet for at fastholde, at det var irriterende. Og tilmed blev det jo meget rarere at være sammen, når man ikke valgte at stå i udkanten af gruppen og surmule.
Marianne var mor i forældregruppen, men hun kunne lige så godt have været en kollega på jobbet. Det kunne også være den irriterende far, der altid har en bekymring og spørgsmål til alting – den kollega kender vi også. Eller kollegaen, der altid hænger sig i tidspunkter og er utilfreds, når du ikke overholder aftalte deadlines. Eller den kollega, der aldrig siger noget på møderne, og aldrig ønsker at deltage i den raske diskussion, som du gerne tager ”for at rense luften”.
Kender du nogen af typerne? Er nogen af dem dig selv?
Sådan lærer du af dine irriterende kolleger
Glem din surhed og svar ærligt
1. Spørg dig selv, hvad det helt præcist er, der irriterer dig?
2. Hvordan skulle han/hun være for ikke at være irriterende? (svaret er nok altid noget i retning af ”mere som mig…”)
3. Spørg dig selv, hvorfor du bliver irriteret? Svar helt ærligt. Hvordan ville det være, hvis DU var på denne måde? Ville det – hånden på hjertet – være lidt fedt at kunne gøre det, som de kan? Hvad ville det give dig, hvis DU gjorde det, de gør, bare engang imellem? Hvad ville det give dig?
4. Hvilket bidrag til fællesskabet (gruppen/teamet, I er i sammen) giver denne person med sin adfærd? Tag de positive briller på, noget positivt GØR den adfærd for de andre – ellers ville de have klaget til chefen eller forsøgt at undgå at arbejde sammen med vedkommende.
5. Hvis du nu gerne ville kunne bidrage til fællesskabet på dette område, på hvilken måde skal du så ændre din adfærd? Hvad skal du lære? Fx ved at observere, eller ved at spørge personen direkte, om hun/han vil lære dig det, de kan. Og hvad skal du fortælle dig selv om den adfærd for at finde det ok at bruge den selv?
P.S.
Jeg skylder at nævne, at Marianne og jeg blev gode veninder
Jeg har fortalt hende, hvordan jeg havde det med hende i starten – og også, at jeg synes hun er en lækker kvinde. Hun er stærk og sej og derfor værd at omgås. Hun er vennernes ven, har et kæmpe hjerte og er en supergod chef. Der er mange ting, jeg har lært af hendes måde at være på. Hun har til gengæld deltaget på min lederuddannelse i AddRelation og har fået mange værktøjer, som har gavnet hende i hendes ledelse. – Og hun har sagt ja til at jeg bruger denne case i min undervisning.
Alt dette var aldrig sket, hvis jeg var gået ud i køkkenet og havde valgt at brokke mig over hendes adfærd, i stedet for at blive og se, hvad hun bidrog med i fællesskabet.
Så lær af dine irriterende kolleger – det er en win-win!